Ingen skal gå på listetæer i eget hjem
Danner arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn og for et samfund, hvor alle kan leve et liv fri for vold.
Gennem krisecenter, rådgivning, viden og oplysning hjælper Danner kvinder og børn, der lever med vold tæt inde på livet - samtidig med at organisationen arbejder for at forebygge vold og skabe politisk og samfundsmæssig forandring.
Udfordring
For mange kvinder er hjemmet ikke det trygge sted, det burde være. Vold i nære relationer handler ikke kun om det fysiske - men også om frygten, kontrollen og den konstante usikkerhed, der kan få en til at veje hvert ord og hvert skridt.
Udfordringen var at gøre den virkelighed nærværende og skabe opmærksomhed omkring den vold, der ofte foregår bag hjemmets lukkede døre.
Løsning
I tæt samarbejde med Danner udviklede og producerede vi kampagnen “Ingen skal gå på listetæer i eget hjem.”
Vi skabte en enkel og nærværende fortælling, der gjorde den usynlige utryghed i hjemmet synlig og satte fokus på den konstante tilpasning, mange voldsudsatte kvinder lever med. Kampagnen omsatte et svært og komplekst emne til en fortælling, der kunne mærkes og forstås med det samme.