Banedanmark
Banedanmark har ansvaret for den danske jernbaneinfrastruktur og for, at togtrafikken kan bevæge sig sikkert og effektivt på tværs af landet.
Udfordring
Togdrift, ankomsttider og punktlighed er noget, mange danskere forholder sig til hver dag men det er ikke nødvendigvis et emne, der i sig selv fanger opmærksomheden. Opgaven var at formidle budskabet på en enkel og underholdende måde og give et velkendt element fra togrejsen et helt nyt perspektiv.
Løsning
Vi udviklede en kampagne, der gjorde togankomster til et hestevæddeløb. Med stationens ankomsttavle som visuel ramme og en energisk speak inspireret af klassiske væddeløbskommentatorer blev de forskellige tog til konkurrenter i kampen om at komme først i mål. Et enkelt kreativt greb, der kombinerede humor og genkendelighed og gjorde et ellers funktionelt emne til en fortælling med tempo og personlighed.